To sorte kaffer med tilbehør

Kaffebryggere til enhver smag

I Danmark er kaffedrikning en naturlig del af hverdagen for mange mennesker. Ofte skal der både en kop ned til morgenmaden, i middagspausen på jobbet, og om eftermiddagen, når man kommer hjem fra en hård arbejdsdag. Hos nogle er det tilmed et ritual at nuppe en kop kaffe inden sengetid. Men som vi har forskellige kaffevaner, har vi ligeledes forskellige præferencer i forhold til brygningen af kaffen. Derfor findes der et utal af forskellige kaffebryggere. Også en, som passer til dig.

Den gode gamle kaffemaskine

De mange forskellige typer af kaffebryggere, varierer både i forhold til hvor lang tid det tager at brygge en kaffe og hvilken smag din kaffe ender op med. Nogle mennesker er til det gode gamle valg; kaffemaskinen med filterkaffe. Her får man kaffen, som hvor mormor lavede den. Denne type er ofte nem at betjene og klarer det meste af arbejdet selv. Her skal man blot fylde kaffe og vand i, og så går den ellers i gang med at brygge for dig. Problemet med en kaffemaskine som denne er for mange, at den fylder mere, end så mange andre kaffebryggere. For det meste bliver denne type nødt til at være fast inventar på dit køkkenbord.

Kaffebryggeren der nemt kan stilles væk

Du kan også få mindre kaffebryggere, som ikke behøver have fast plads og fylde på dit køkkenbord. Eksempelvis kan man prøve med en french press stempelkande. Her kræves det, at du kan koger vandet på forhånd. Det kogte vand hældes derefter ned i kaffekanden med kaffe på bunden. Herefter skal kaffen trække, før et filter presses ned og kaffen kan drikkes. Jo længere tid man lader kaffen trække, jo stærkere bliver din kaffe. Modsat den gamle filterkaffemaskine, skal man selv huske at have styr på sin kaffe med stempelkanden, da kaffen hurtigt kan blive stærk, hvis den trækker for længe.

Den lille og fikse til rigtige kaffeelskere

En anden klassiker af en kaffebrygger er den italienske espressokande. Den fås i mange størrelser alt efter hvor mange kopper kaffe, man vil brygge. Her hældes vandet i den nederste del af kanden, mens kaffen fyldes i den øverste del. Espressokanden placeres på komfuret. Alt efter hvordan man justerer varmen på komfuret, kan kaffen ændre smag. Når al vandet er trukket op til kaffen i den øverste del af kaffebryggeren, er kaffen drikkeklar. Denne metode er perfekt, hvis du er til god autentiske italiensk kaffe.

Den dyre model til en travl hverdag

Nu om dage er der mange, der søger til den hurtige og lette metode. Mange familier vælger derfor i dag at investere i en espressomaskine. Her skal man blot skal trykke på en knap. Problemet med disse maskiner er dog, at det ofte bliver en dyr fornøjelse, hvis man drikker flere kopper kaffe om dagen. En kop kaffe fra en espressomaskine ligger på omkring 2,5 kr. da kaffekapslerne i sig selv er dyre. Ligeledes er en espressomaskine en dyr kaffebrygger at investere i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *