få krone på tanden

Hvorfor en tandkrone – og hvilken type?

Hvis der på grund af en skade eller et caries angreb mangler en stor del af en tand, kan man få lavet en tandkrone. De helt små caries angreb kan ofte klares med en fyldning, men hvis det af tandlægen vurderes, at der ikke er nok tand tilbage til at holde på en fyldning, vil du blive foreslået en tandkrone. Hvis man blot laver en almindelig fyldning i et for stort område, vil den inden for relativt kort tid knække – og så er en tandkrone nødvendig alligevel.

Tandkroner kan ses som en slags hætte, man sætter ud over tanden. En hætte, som sidder hele vejen rundt og slutter tæt om tanden. Den sørger for, at tanden bliver støttet, når der tygges, så den ikke knækker. Under indgrebet vil du være bedøvet, så du ikke mærker noget. Bedøvelsen foregår med en meget tynd nål, som indfører lokalbedøvelse i området omkring tanden, der skal have en tandkrone.

Hvordan foregår procedurerne for tandkroner?

Når der skal laves tandkroner, er det en lidt mere omfattende proces, i forhold til at lave en fyldning. Det caries angrebne område skal allerførst udbedres. Tandlægen tager røntgenbilleder for at sikre, at der ikke er betændelse i tandroden, så man ikke risikerer at lukke betændelse inde. Når det er gjort, skal der tages aftryk af tanden, så tandkronen kan designes efter tandens oprindelige form. Der tages også aftryk af den modsatte side af kæben, så tandlægen bedre kan vurdere tandkronens højde.

Tanden skal herefter slibes, så den får den ønskede form med mest styrke i, til når kronen skal sættes på. Tandlægen skal derefter have markeret slibegrænsen, så den nye tandkrone får den helt rigtige størrelse. Det er nemlig vigtigt, at tandkroner slutter helt tæt om tanden, nede ved tandkødet. På den måde minimerer man risikoen for caries angreb.

Når det er gjort, skal der tages endnu et aftryk af tanden, så tandkronen ligeledes får den rette form indvendigt. Herefter laves der en midlertidig tandkrone, som cementeres fast på tanden med et materiale, der er nemt at fjerne igen. Denne skal sørge for, at tanden er beskyttet og ikke flytter sig, indtil den rigtige tandkrone er lavet. Dette kan tage op til 14 dage.

Tandkroner laves af tandteknikere, som bruger meget tid på at gå helt i detaljer med de rette udformninger og mål. Når tandkronen kommer tilbage fra tandteknikeren, skal den først testes, så man er sikker på, at den har den rette form, inden den sættes endeligt fast.

Der findes mange forskellige typer af tandkroner

Tandkroner kan laves i mange forskellige materialer. Her er tre typer, som er meget populære:

  • MK-kroner

Denne type giver et pænt kosmetisk resultat. Dette materiale er dog ikke så almindeligt på de forreste tænder, hvis man ser fra hjørnetænderne og frem. Den er til gengæld meget anvendt til kindtænderne. Inder kappen af lavet af højædel guldlegering. På overfladen er der på brændt porcelæn.

  • Fuldkeramisk kroner er en nyere type. Inder kappen er udarbejdet i et yderst stærkt materiale, der hedder Zirconia. Denne kronetype er ligeledes med porcelæn udvendigt, men inder kappen er hvid, hvilken giver tanden et levende udtryk til forskel fra MK-kroner, der kan have et gråligt skær.
  • Guldkroner er ældste type. Guldkronen er yderst stærk og meget behagelig at bide på, da den føles lidt blød, når man tygger på den. Ulempen er, at den er meget mørk, hvilket især unge mennesker gerne vil undgå.

Du kan altid spørge din tandlæge til råds med hensyn til hvilken type af tandkroner, der vil passe til dine ønsker og behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *