Der er flere forskellige væsensbestemmende træk ved et banklån. For det første er et lån, i juridisk forstand, en måde hvorpå en særlig pengetransaktion foretages mellem to parter, der forpligter sig på hinanden. Dernæst er der de mere eller mindre specifikke måder, hvorpå disse forpligtelser gestalter sig. Er lånet et symmetrisk beløb, hvor dét, der oprindelig udlånes af en part, betales eksakt tilbage af den lånende part? Er det asymmetrisk, hvor det oprindelige beløb betales tilbage, foruden et nærmere fastsat tillægsbeløb? Det mest presserende spørgsmål er dog spørgsmålet om udbyderne selv. Hvem kan i det hele taget låne penge til hvem? Er lån i øvrigt altid private?

Hvordan man kan karakterisere et lån i bred forstand

For enhver myndig borger, der optager et lån, vil der være visse betingelser fastlagt. Dé, der er udbyder lån er korporationer. Disse, nærmere betegnet, et private virksomheder der har opnået lovhjemmel til at udstede et konvertérbart middel som kan fungere som penge. Dette gør dem således i høj grad betinget af en offentlig instans, navnlig en juridisk myndighed. Den juridiske myndighed der gør vitterligt, hvad der må gælde for penge i et geografisk afgrænset territorium, er til alle tider staten.

For penge er først og fremmest ikke en ting, der forefindes ude i verden, som noget genstandeligt. Penge er en numerisk værdi, der symbolsk omdanner forskellige former for ting og ydelser til at kunne blive genstand for beregning. Denne idé har så sit fysiske korrelat, om dette er sedler, mønter eller elektroniske impulser på computerskærme. Banker tjener penge på at skabe penge, som staten har tilladt, og som folket i en nation billiger. Finansfonde er tillige et eksempel herpå. Dette gør pengeskabelsen både privat og offentlig.

Hvad man skal forstå ved et privatlån med eller uden sikkerhed?

Et privat banklån forstås ofte som et lån, der er rettet mod særlige forbrugere. Disse forbrugere er typisk mennesker, og ikke korporationer. Begge af disse har nemlig en yderligere betegnelse: de er juridiske personer. En juridisk person har rettigheder og dertilhørende forpligtelser. Når en juridisk menneskeperson optager et lån i banken påbydes vedkommende ofte at stille sikkerhed til rådighed. Dette kaldes også for en persons kreditværdighed.

Dette betegner summen af ting, som ville kunne konverteres til penge, dvs. aktiver. Dette skønnes af bankerne nødvendigt, for at vurdere tilbagebetalingsmuligheden for det pågældende lån.

Penge har hermed lige så meget værdi for personen, som personen har for pengene, idet personens konkrete status gør pengene mere værd, dvs. lånbare, for banken.

Finansfonde og andre ikke-banker kan i modsætning til bankerne tilbyde lån uden denne kreditværdighed – og altså uden sikkerhed. Dette, for nogle virksomheders vedkommende, med den undtagelse, at låntageren ikke står beskrevet som dårlig betaler (RKI).

Et privatlån af denne type har forskellige krav til tilbagebetaling, stort set unden undtagelse med renter inkluderet. Der vil i denne låntype også foreligge skiftende muligheder for at andrage et fast beløb på månedlig basis, samt længden af den pågældende tilbagebetalingsperiode. Et privatlån uden sikkerhed, kan dermed forløbe ganske sikkert, omend det kræver en ofte større omhu fra låntragerens side.